Jeg er inspireret af den anerkendende, eksistentialistiske og oplevelsesorienterede tankegang.
Anerkendelse:
Jeg tror på, at der må anerkendelse til før der kan komme erkendelse og nye handlestrategier. For mig er anerkendelse noget meget konkret. Basis for, at man i en sårbar og smertefuld situation tør at åbne sig og føle tillid til den professionelle, som man sidder over for, er oplevelsen af at blive set og forstået som et medmenneske. Smerten, sorgen og angsten er en del af livet for os alle sammen og anerkendelse er for mig at være tilstede – ikke som en distanceret ekspert eller en grædekone, men med respekten for, at alt det, klienten slås med, er en del af det at være menneske.
Jeg er inspireret af den amerikanske psykolog Carl Rogers måde at lave terapi på – som bygger på anerkendelse som grundstenen for hans terapi.
Annelise Løvlie Schibbye – norsk psykolog, Margaretha Brodén – svensk spædbarnsforsker og Jette Fog – dansk psykolog er også inspirerende at læse i forbindelse med anerkendelse.
Eksistentialisme:
Jeg tror på, at det er vigtigt, at vi mennesker forholder os til, forstår og accepterer de grundvilkår, vi er underlagt som en del af livet. Det at vi oplever problemer og konflikter er et grundvilkår for menneskeligt samvær. Vores interpersonelle relationer betyder, at vi med vores tilknytningsmønstre, personlighed og grundvilkår må lære at tage ansvar for os selv og leve med de vilkår, for på den måde at kunne internalisere nye handlestrategier. Irvin Yalom – amerikansk professor og psykiater snakker om fire grundvilkår vi som mennesker må lære at leve med; nemlig døden, friheden, meningsløsheden og ensomheden. Når vi oplever kriser, tab og smerte er vi ramt på en eller flere af disse områder som Yalom beskriver i bogen Eksistentiel psykoterapi. Vi kan over tid lære at forholde os til livet på nye måder, ved at bearbejde vores tab og smert, og opleve en forøget livskvalitet.
Jeg er meget inspireret af Yalom, Annelise Løvlie Schibbye, Marianne Davidsen Nilsen – dansk psykoterapeut og Bo Jacobsen – dansk dr. Phil Ph. D. når det drejer livets eksistentielle spørgsmål.
Oplevelsesorienteret – her og nu:
Jeg tror på, at arbejde oplevelsesorienteret med mennesker i terapi. Det betyder, at jeg ofte i løbet af en session vil vælge, at spørge ind til situationen her og nu.
Med spørgsmål som faciliterer denne proces, kan jeg i samarbejde med klienten/klienterne undersøge – Hvordan har jeg det her og nu? Hvad gør det ved mig lige nu? Hvor kan jeg mærke det i kroppen når vi taler sammen? Hvordan er det at snakke med en terapeut om de her ting lige nu? Disse spørgsmål er med til understrege de processer, der foregår subtilt, mens vi arbejder med konkrete problemstillinger.
Den får os i samarbejde til at stoppe op og mærke efter og justere, præcisere eller fortsætte den konkrakt, vi har indgået sammen. Ofte bruger jeg også personlige udsagn, kommentarer eller en undren i her og nu situationen, og det er stort set altid der, hvor jeg oplever der sker noget anderledes, konstruktivt, forunderligt – et mødeøjeblik – som Daniel Stern – amerikansk professor i psykologi kalder det.
Jeg er inspireret af Yalom, Stern og Jette Fog når det drejer som om den oplevelsesorienterede tilgang til terapi. Det menneskesyn der ligger til grund for denne tilgang, er en subjekt-subjekt holdning, der ser barnet som født med et gryende selv og masser af potentiale i forhold til at kunne og ville kommunikere med sin omverden.
